Quantcast
Channel: Mellem himmel og jord
Viewing all 311 articles
Browse latest View live

Danmarks Radio fylder 90 år i dag.

$
0
0
I dag d. 1. April, er det 90 år siden, at Danmarks Radio startede med at sende. Dengang hed det Statsradiofoni(en) og blev ledet af Emil Holm, kaldet Kammersangeren.

Jeg synes jeg vil sige stort tillykke til såvel Danmarks Radio som til os alle sammen, for jeg synes, at det er et alle tiders Medie og endda Danmarks bedste. Jeg betaler i hvert fald min Medielicens, som det hedder nu om dage, med STOR glæde.

OK - jeg er IKKE den helt store forbruger af radio og TV programmerne....sådan da.

På radioen er det faktisk kun Københavns Radio P4 jeg hører; den kanal er mine radioer herhjemme og i bilen forudindstillet på. En gang imellem kan det irritere mig, at jeg ikke hører flere programmer som f.eks. DR1 og DR Klassisk, men jeg "undskylder" mig med, at det når jeg en gang, når jeg går på pension....(når jeg bliver 62 år om lidt over ca. 2 år). Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke rigtig mere ved, hvad der kører på de forskellige programmer - P4 undtaget - men jeg har en fornemmelse af, at P1 heller ikke mere er hvad den har været tidligere = gode debat programmer og gode kultur programmer, men det kan jeg jo finde ud af......til den tid,

Med hensyn til TV-kiggeri, så skal jeg - igen - være ærlig og sige, at mit og Lillemors forbrug nok er steget lidt i forhold til tidligere/få år siden. Det skyldes primært omlægningen og udviklingen af DR's programflade; der er kommet DR 2 og DR K til. Det er debat og samfundsprogrammer samt historie og kulturprogrammer der ses for mit vedkommende. Derudover ses der lidt svensk og norsk TV (natur og historie) samt yderligere 3 fremmede kanaler, nemlig TV2Fri, TV2sport (ishockey) samt lokalkanalen TV2 Øst, som vi af mærkværdige grunde kan se her i området.

Det lyder alt sammen overvældende, men faktisk er det ikke så meget igen, der ses, for husk på, at der LÆSES jo kraftigt her i huset og det af os begge.

Men tilbage igen til indledningen, DR's 90 års fødselsdag. Det har ikke undgås at blive bemærket, at DR har sendt lidt "reklamer" for fødselsdagen og for genudsendelse af gamle programmer. Jeg har i den anledning tænkt lidt over hvad jeg har af erindringer af DR fra mit tidlige liv og det tidligste jeg kan komme i tanke om er radioen og for at det ikke skal være løgn, så er der 2 ting der har fæstet sig dybt i min erindring, nemlig oplæsningen af Fiskeri-noteringerne samt Farvand(vejr-)udsigten. Jeg kan høre det for mig endnu:"......og auktionen i Hansholm gav Sild 1,25, Torsk 2,22, Kuller 2,45, Sletvar 4,25....o.s.v., o.s.v. ...." Jeg kan også genkalde mig Farvandudsigten:"...gældende fra mandag kl. 08,00 for Dogger Banke, Vikinge Banke og Fladen Grund sydvest....jævn vind med tiltagende styrke fra nord/nordøst skiftende til øst. 1085 millibar. Udsigten for Utsira og det østlige Skagerrak er......"  Mærkeligt, ikke ?  Lige netop de 2 oplæsninger samt betegnelsen "Pressens Radioavis" med oplæsning af nyhedstelegrammer fra Ritzau's Bureau. Jeg kan ikke rigtig huske noget med musik, men det skyldtes nok, at min mor (og far) også havde pladespiller og at min mor - det kan jeg huske - hørte en del operette-musik og musical-plader, hvor især plader med de amerikanske "Oklahoma", "Showboat" og lignende blev spillet.

Med hensyn til erindringer om TV så kan jeg huske et par ting. Der var et-eller-andet med, at Danmarks Radio hvert år ved juletid sendte dansk-producerede operetter og her kan jeg huske "Farinelli" og "Flagermusen". Jeg synes også jeg kan huske nogen synge-spil eller hvad det nu hed. En anden ting jeg kan huske, endog med stor glæde, er dyre-/naturprogrammer med doktor Ingvald Lieberkind. Kan huske ham med det sorte jakkesæt og sløjfe/butterfly stå der i naturen med f.eks. sommerfugle-net eller høre ham forklare om "....den lille fyr der....". Vi var så heldige, at vi kunne se svensk TV1 og TV2. Et program som også huskedes derfra var "Hylands hörna" eller programmer med Lasse Holmqvist (han havde en hvid lok hår i sit sorte hår).

Alt blev selvfølgeligt sendt i sort/hvidt.

90 år er mange år, så endnu engang: Tillykke med fødselsdagen til Danmarks Radio.

"The Appomattox Campaign" startede idag for 150 år siden....

$
0
0

(klik på billedet for at se det i stor udgave)

(Alt nedenfor i kursiver aktive links der kan trykkes på for nærmere uddybning)

I dag, d. 2.april 1865, altså for 150 år siden, siger man, at her startede det sidste "push" i den amerikanske borgerkrig og som man har kaldt "The Appomattox Campaign" efter slutdestinationen, hvor det hele endte i overgivelsen i Appomattox Court House d. 9. april 1865.
Efter min ydmyge mening mener jeg nu, at den startede dagen før, måske endda et par dage før.

Den 12. Marts 1864 var General-Major Ulysses S. Grant af Præsident Abraham Lincoln blevet udnævnt General-Løjtnant og dermed øverstkommanderende for alle væbnede styrker i Unionshæren - Nordstaterne - og han startede straks med at planlægge hvordan man skulle slå sydstaterne og dermed "The Confederate States of America" og dermed gøre en ende på borgerkrigen. Dette resulterede i først den såkaldte "Overland campaign" der varede fra 4. Maj til og 24. Juni 1864. Her pressede Nordstatshæren "Army of the Potomac" under General-Major George G.Meade Sydstatshæren "Army of Northern Virginia" under General Robert E.Lee sydpå til en fastlåst frontlinie, der strakte sig fra lige nord for Richmond sydpå og rundt om Petersburg. begge byer i Virginia. Richmond var sydstaternes "hovedstad". Perioden fra d. 9. juni 1864 til og med 25. marts 1865 kalder man for "The Petersburg campaign" selvom den var ret stationær med de 2 hære stående overfor hinanden i skyttegrave og befæstede stillinger.

Der havde i denne periode fra juni 1864 til hen mod slutningen af marts 1865 været en hel del kampe og angreb, men hærene havde været låst fast over for hinanden. Sydstatshæren var i den forløbne tid blevet kraftigt decimeret dels på grund af tab, som ikke blev erstattet af nyt mandskab, og dels især af begyndende desertioner af soldater. Der kom heller ikke friske forsyninger i form af mad og våben/ammunition i den udstrækning der var brug for, hvilket blandt andet resulterede i de nævnte mange desertioner. Samtidigt havde nordstatshæren fået tilført mange soldater og opbygget store forråd, så den var klart overlegen.

Den 25. marts 1865 prøver sydstaterne at lave et overraskelsesangreb mod et punkt på nordstatsfrontlinien kaldet for Fort Stedman men blev efter hård og kort kamp slået tilbage. General Grant anså dette for et desperat forsøg fra sydstaterne på at få lykken til at skifte til sydstaternes fordel og han analyserede sig frem til at sydstatshæren var i en elendig forfatning, hvorfor han planlagde at få trykket øget på sydstatshæren. Han sendte en styrke syd om Petersburg for at afskære en jernbanelinie som sydstatshæren trods alt fik lidt forsyninger fra og d. 1. april 1865 stod et slag ved Five Fork's hvor General-Major Phil Sheridan fik slået General-major George E. Pickett og dermed omgået og øget trykket på sydstatshæren, hvorpå Grant dagen efter beordrede Sheridan og flere andre hærenheder til at øge angrebene sydfra ligesom de andre generaler fik ordre på at øge presset over hele linien. Dette overalt øgede pres fik General Lee til at opgive sine stillinger - bl.a. måtte sydstatsregeringen med Præsident Jefferson Davis i spidsen flygte fra og overgive hovedstaden Richmond -  og søge vest på for senere at komme syd på for at blive forenet med en anden hærstyrke i North Carolina.

Det skete ikke, da Grant med sine styrker fik presset Lee så meget i de næste dage med mange mindre slag og træfninger undervejs, at Robert E.Lee endelig gav op d. 9. april 1865 i Appomattox Court House.

.......så ved I det.

En lille Tranetur alligevel.......til Pulken i Skåne.

$
0
0
Jeg har jo tidligere skrevet, at vi ikke kommer af sted til "vores årlige næsten da" tur til Hornborga i år. Lidt ærgerligt, for dels er det blevet lidt af en tradition og dels er det meget hyggeligt, sådan at være af sted et par dage.

På min blog-roll - altså den liste over blogs jeg følger - er der en blog fra/om/af Carl Christian Tofte, som har bosat sig i Skåne for at komme tættere på fuglene. CC er fugle-illustrator til bøger og meget andet og han er enorm dygtig. Jeg har en stribe bøger hvor han har lavet illustrationer til, ligesom jeg har en speciel bog som udelukkende er om Traner. Jeg har endda fornøjelsen af at være "ven" med ham på Facebook, for udover jævnlige indlæg på sin blog, så har han især i denne tid opdateringer på sin Facebook-profil om netop Tranerne i sit område. Og så har han netop i denne tid Atelier-udstilling så man kan se, hvad han laver og sælger.

Jeg har - så vidt jeg ved - kun set Carl Christian Tofte i levende live en gang før og det var i December måned 2006, hvor jeg var nede på Lolland i den lille by Langø ved Nakskov fjord for at se en Ismåge (som er en meget sjælden arktisk Mågeart og som havde forvildet sig herned). Der sad han på rumpen på kajens asfalt og malede en akvarel af Ismågen, som pænt stod på toppen af en lygtepæl og lod sig nyde. Jeg kan huske, at jeg næsten var mere interesseret i at se ham male (vidste ikke hvem han var) end i at se på Ismågen. Jeg var virkelig imponeret. Et par efter udstillede han inde Fuglenes Hus - Dansk Ornitologisk Forenings hus - inde på Vesterbrogade i København og den udstilling tog jeg ind og så. Jeg var så heldig at redde mig en (den sidste) plakat for udstillingen med netop Ismågen på. Den fik jeg så indrammet og den har hængt i vores kontorværelse siden. Da jeg opdagede hans blog for et par år siden, har jeg fuldt ham siden og smidt et par kommentarer i ny og næ ligesom der også kommenteres på hans Facebook profil.

Det korte af det lange er, at jeg havde fortalt Lillemor om dette, om Pulken og om at CC holdt atelier-udstilling, så vi besluttede i går aftes at smutte over sundet i dag for at se Traner og udstilling. Det tager knap 2 timer at komme derover - det ligger lidt syd for Kristianstad og Åhus i Østerlen -  så vi var fremme ved 10,30-tiden:

Husk at klikke på billederne for at se dem i stor størrelse.


Der var en del biler ved parkeringspladsen og vi kunne se, at der var pænt med folk ude ved fugletårnet, som det tager 5 minutter at gå til. Man kan se tranerne fra landevejen og fra p-pladsen.


Ude ved fugletårnet studerede vi - her er Lillemor i sin karateristiske røde jakke (hun er så dejlig nem at finde, når vi er ude) - ved at læse en planche.

Dette kort herunder viser hvorfra Tranerne kommer. De mørke pletter er deres normale vinterkvarter og striberne er deres trækruter op gennem Europa før end de tager springet over Østersøen til bl.a. Pulken og Hornborga hvor de raster nogen dage før end de flyver videre ud til yngle-pladserne.

Herunder kan man se "nærområdet" for Pulken, som ses nederst på kortet, med Åhus og Kristianstad ovenfor.

Det er et dejligt område, hvor der er mange ting at se; ikke bare traner men også mange andre fugle.

Ligesom ved Hornborga foregpr der ved Pulken også optælling af Traner. Her er der dog tale om et mindre antal end ved Hornborga. Jeg mener at have læst hos CC, at max. antallet har været ca. 8.800 rastende Traner.

Det er jo dejligt, når man bliver modtaget af sådanne flokke over hovedet på en. Og ikke mindst at høre lyden af Traner.

Afstanden fra fugletårnet ud til Tranerne er lidt større end ved Hornborga. Billedet snyder lidt, da jeg kører med mindste blændvidde her:

Så hjælper det jo lidt med kikkert og zoom på kameraet, som det ses af de efterfølgende billeder. Vejret var dejligt med megen sol og ca. 10-12 graders varme. Undervejs havde i øvrigt set en 8-10 Røde Glenter og 4-5 Musvåger. Ved Pulken var der udover Tranerne også en masse Gravænder, ret mange faktisk. Jeg så enkelte gæs, et par Krikænder og Spidsænder og Viber og nogle Rødben.





Herunder Carl Christian Tofte på cykel med plakater til opsætning på fugletårnet

Ved fugletårnet mødte vi CC, som var kommet cyklende for at sætte et par opslag op. Jeg spurgte ham om han ikke havde åben siden han var her, men det havde han da. Da vi havde set os mætte på fuglene, gik vi hen til bilen for at smide kikkerterne og så gå de knap 250 meter hen til CC's hus.


Man må jo sige, at det er en fed udsigt CC har fra sin terrasse og have. Og så lyden af Traner (og gæs og Sangsvaner når de er der). Det er hans teleskop man kan se der i forgrunden. På de nærmeste marker - uden for billedet til venstre - gik der også flokke af Traner.

CC's atelier-udstilling er i hans privatbolig, hvor entreen og stuen er fyldt med hans akvareller, koldnålsraderinger, træsnit og skitser. Jeg anede ikke at han også gjorde i raderinger og der var et trykplader udstillede. Man kunne også købe nogle æsker med Der var også en stribe postkort i mapper samt hans bog til salg.

Det er altså nogle rigtig flotte ting han laver, akvarellerne som jeg kender som type, men sandelig også de forskellige tryk-typer hvoraf jeg især har en kærlighed for træ-snittene.

På billedet herunder ses CC selv ved computeren ajourføre sin udstillings-salgsliste. Mens jeg var der, blev der solgt i hvert fald en akvarel (kr. 2.800) muligvis to.

Jeg købte nedenstående træsnit, nr. 3 af 100 for kr. 300 og det er fundet til de penge. Det skal indrammes med passe-partout og op og hænge sammen med mine Johannes Larsen træ-snit.

CC holder styr på sagerne. Mit - og andres - køb bliver omhyggeligt ført ind i regnskabsbog og han spurgte om mit navn. Da jeg sagde det, studsede han lige og kiggede så smilende op og sagde:" Er det dig ? Jeg kunne ikke kende dig med skæg (Åh ja - det er kun en uge gammelt) og kasket" . Han kunne huske mig fra indlæggene på blog og Facebook. Vi fik så en lille snak om bl.a. Ismågen i Langø og et par tips om Perleugle og Spurveugle og blev også inviteret på en kaffetår. Det sidste sagde vi dog pænt nej tak til, da det var på tide at komme hjem ad.

Så alt i alt har det været en dejlig tur.

kl. 13:30 MacLean House i Appomattox Court House d. 9. April 1865

$
0
0
Man snakker så meget om Danmarks besættelse her d. 9. April 1940, men der skete også andre ting den 9. april, således i dag for 150 år siden:

Søndag d. 9. april 1865 kl 13,30 underskrev sydstatsgeneralen Robert E.Lee kapitulationspapirerne over for nordstaternes General Ulysses S.Grant.

(ovenfor ses Lee siddende til venstre og Grant siddende til højre)

Overgivelsen skete efter godt 4 års borgerkrig, hvor især de afgørende slag og kampe skete i perioden Maj 1864 - April 1865 hvor sydstashæren Army of Northern Virginia var blevet "jaget" ned gennem Virginia af Grant's Army of the Potomac.

Den sidste kampagne foregik i dagene 2.april til og 9. april hvor Lee var blevet jagtet fra frontlinien  Richmond/Petersburg og til slutopgøret i Appomattox Court House.


Huset hvor underskrivelsen fandt kaldes for Maclean House. Ejeren Wilmer Maclean havde boet i byen Mannassas i den nordlige del af Virginia. Her havde der i 1861 været et stort slag, kaldet slaget ved Bull Run eller slaget ved Mannassas og uheldigvis var Maclean's hus blevet ramt af en kanon-kugle under dette slag, hvorefter Maclean besluttede at flytte familien sydpå for at slippe for fremtidige kamphandlinger.

Skæbnen ville så, at krigen endte i Appomattox hvor Maclean var flyttet til og at det tilfældigvis var hans hus der blev valgt til overgivelseshandlingen. Herunder ses et foto af huset et par dage efter overgivelsen. Maclean ses stående til venstre i civilt lyst tøj med hænderne i siden:

Herunder ses huset, som det ser ud idag. Der foregår en masse hurlumhej derovre i anledning af 150 året for overgivelsen....og gæt hvem der godt gad have været der.

I Grevens tid....Hans Henrik Lerfeldt på Gl.Holtegaard......

$
0
0
I går Lørdag opdagede jeg, at i dag Søndag er sidste dag for Hans Henrik Lerfeldt udstillingen oppe på Gl. Holtegaard. Uha - så måtte havearbejdet vige (tsk-tsk) for den udstilling VILLE jeg se og der var jo også en kamp 5 i DM-ishockeyfinalen der skulle ses i TV.
I dag Søndag tog Lillemor og jeg så afsted til Gl. Holtegaard, hvor udstillingen var. Vi ankom lige lidt over 12 (åbent fra 12-16) og der var allerede en del, som ville se udstillingen på dennes sidste dag. Gl. Holtegaard er en statelig bygning fra 1756 (om-)bygget af den store arkitekt/bygmester Laurids de Thurah.

 Første gang jeg stiftede bekendtskab med Hans Henrik Lerfeldt (1946 - 1989) har været omkring 1980. Der var åbnet et Galleri i Ny Adelgade i København, Galleri Asbæk (som senere flyttede til Bredgade) og der kom jeg en del og så udstillinger med de danske kunstnere, som var tilknyttet galleriet. Lerfeldt var en af dem. Mange af hans ting var akvarel og jeg var (og er stadig) fascineret af hans tekniske kunnen; han var en af de første, der i kunstens navn brugte det der kaldes for Air-brush, som er en form for anvendelse af opløst akvarel-farve ved trykluftssprøjtning.

Lerfeldt var en i alle henseender en stor maler - se billedet herunder:


 Han var uddannet på Kunstakademiets grafiske linie og et af hans store forbilleder var maleren Wilhelm Freddie. Mange af Lerfeldt's tidligere malerier bærer tydeligt præg af indflydelse fra Freddie. Sidenhen udviklede Lerfeldt sin helt egen stil, som var meget erotisk iblandet en pæn stor snert af sadomasochisme og insekter !!!! Et par eksempler herunder:


 
 
 
 I  starten af 1980'erne fik den svenske filminstruktør Ingemar Bergmann's familiedrama "Fanny og Alexander" både premiere i TV som en 4 delt serie og som spillefilm. Filmen udspiller sig i en overklassefamilie (jødisk ?, men "konvertitter" ??) i starten af 1900-tallet i Stockholm. Som jeg husker det, så er "Alexander" vistnok Ingmar Bergmann's far, så filmen er en del selvbiografisk. Jeg skal ikke trætte med en anmeldelse eller genfortælling, kun at jeg dengang syntes og stadig gør, at det er en kanonfilmfortælling. Filmen er spækket med de allerbedste svenske skuespillere på den tid (1980'erne) og er alene af den grund værd at se. Det korte af det lange er, at Alexanders far dør og at hans mor lidt efter bliver kraftigt opvartet og kurtiseret af den stedlige Biskop. Det ende selvfølgelig med ægteskab. Det viser sig, at Biskoppen er et dumt svin og terroriserer både Fanny og især Alexander samt deres mor. Hos familien bor Biskoppens moder og biskoppens søster, som i øvrigt afgår ved døden ved en brand (er det Alexander, der sætter ild i hende ?) Denne søster er enorm stor, fed og uformelig. Det er nemlig Hans Henrik Lerfeldt der spiller rollen. Jeg har aldrig rigtig fundet ud, hvordan han fik den rolle.

Han var, som beskrevet ovenfor, en i alle henseender stor maler. Den sidste gang han kommer ud af sin lejlighed, var til Wilhelm Freddie's 80 års fødselsdag. Knap et halvt år senere blev han fundet død, siddende i en special-bygget lænestol i sin lejlighed. Han vejede på det tidspunkt 275 kg.

Han var så stor, at Falck-folkene ikke kunne få ham ud af lejligheden, så næste dag måtte nogen håndværkere i lejligheden bygge en special kasse/kiste til ham. Man fjernede vinduesrammen i lejligheden og fik ham med kranvogn hejset ud af vinduet og ned på ladet af en mindre lastvogn og kørt til obduktion på Retmedicinsk. 
 Sikke et eftermæle at få; maleren der var så fed, at han blev hejset ned på en lastvogn og transporteret væk.

Men udstillingen var rigtig, rigtig god. Jeg kendt mange af hans malerier/akvareller i forvejen; dels fra mine besøg hos Galleri Asbæk og dels fra 2 bøger jeg købte dengang om ham.

Omlægning af terrassen og lidt udvidelse...og sån'....

$
0
0
Jeg er ikke have-mand og det er Lillemor heller ikke, hvilket jo var årsagen til at vi solgte vores gamle hyggelige lille hus (95 m2) på en 1100 m2 stor grund. Der var ganske enkelt for meget at lave; når man var nået rundt med lugning m.v., kunne man med det samme begynde forfra. Og så den der kæmpe græsplæne....suk.

Vi købte så et splinternyt rækkehus - svensk i træ og malet sort - med en meget lille have, et delt haveskur og en lille terrasse. Hækken var nyplantet bøge-hæk, nærmest store kviste og som det kommer til at tage år at vokse sig pæn stor og fyldig. Ikke at det gør os noget, at den er lille. Vores nabo til den ene side ønskede høj fuldgroet hæk, så der har vi så en 180 cm høj og let fyldig bøgehæk. Til den anden side er de originale kviste som er vokset lidt større. Nu skal vi have ny nabo-til den side, for den nuværende har sat huset til salg, så dels bliver det spændende hvem de ny naboer bliver og dels om de vil have høj hæk i stedet for de lidt forpjuskede bøge-kviste der står der i skellet. Det er jo det med skel, at hvis en vil have er man nødt til at acceptere og betale halvdelen af udgiften. Jeg har det sådan, at det er OK for mig hvis de ny forlanger det, men jeg gider ikke have arbejdet med det; enten må de lave det (som det skete inde til den anden nabo) eller også må man betale sig fra det. Hækken for enden af haven er også de originale kviste, men her holder vi dem nede, da vores bagbo, hvis have ligger på tværs af række-huset, ligger lidt mere end 1 meters penge lavere end vores og som er virkelig have-menneske med masser af blomster og også køkkenhave. Vi kan altså kigge ned i hendes prydhave og vi plejer at sige, at vi har gartner til prydhaven. Om sommeren - i sæsonen - får vi grøntsager og frugt af hende og det er jo ganske pragtfuldt.

Hvert rækkehus har en lille træ-væg på en 2 meters længde og  180 cm høj bygget ud i haven og hvorfra hækken så fortsætter. Af uransagelige årsager har de, der anlagde terrasserne, ikke lagt sten helt ud til disse træ-vægge. Der er ca. lidt over en meters penge fra terrassen til væggen. Til den ene side lagde vi nogen overskuds sten fra noget byggeri og til den anden side havde lillemor lavet et rosenbed. Men nu skulle det være. Lillemor syntes vi skulle vende terrasse-stenene og samtidigt udvide terrassen ud til træ-væggene, så vi tog til Farum Beton og beså deres store udstillingsområde med mange forskellige stenlagte flader/terrasser. Vores terrasse-sten er svenske, for de mål de har, matcher simpelthen ikke nogen af de sten-typer man kan få herhjemme. Vi blev så hurtigt enige om at købe nogen 30 x 30 beton-fliser (de havde nemlig samme tykkelse som vores sten) og så syntes Lillemor, at der skulle lægges et bånd af små brosten mellem fliserne og stenene. Nu er det sådan, at jeg gennem mange år efterhånden har døjet med psoriasis (irriterende, men til at overkomme. Der er dem der er virkelig slemt ramt) og så også noget hud-halløj som lægerne aldrig rigtig har fundet ud af hvad er (det er noget med at min hud er sådan lidt gummi-agtig men alligevel sprækker og flækker og kan gå af i flager på hænder og fødder. Samtidigt kan jeg blive så usigeligt træt indeni fødderne, mærkeligt. Det med fødderne har jo sat en stopper for fjeldvandring og meget lange gå-ture. Hårdt arbejde med hænderne har også sine begrænsninger, da dels huden bliver revet i stykker og dels at jeg hurtigt rager infektioner/betændelsestilstande til mig; har desværre været indlagt nogen gange på grund af det. Alt dette betyder, at Lillemor alene i Fredags gik i gang med at pille alle stenene op og stable på en palle på græsplænen. Hun fjernede også jorden fra terrassen og ud til træ-væggene. Samtidigt ankom fliser, sten og afretningsgrus fra Farum Beton og det meste af dette blev transporteret ud i haven. Lørdag morgen mødte knægten op og han og Lillemor hentede en plade-vibrator hos Silvan. Først blev terrasseunderlaget ordnet (svigerdatter var nu også ankommet) og knægten mosede derefter på med pladevibrator. Så blev afretningsgrus lagt ud og afrettet efter alle kunstens regler. Herefter lagde knægten stort set alene hele terrassen med hjælp fra svigerdatteren der lagde de små brostens bånd. Så fik hele terrassen en omgang eller fire med plade-vibratoren - hold da kæft hvor det larmer (hvis I lægger terrasse og derefter skal stampe den med pladevibrator, så husk at køre flere omgange på de yderste sten-rækker, så de ligger fast og derfor holder på de midterste/den store flade, når den bliver kørt med plade-vibratoren). Selv nøjedes jeg med at "komme med gode råd", gå i vejen, sørge for drikkelse og lave mad. Det hele var færdigt om eftermiddagen og hurra for det.

Om søndagen var Lillemor og jeg i Aldershvile Planteskole og købe lidt forskellige planter. Jeg er som sagt ikke have-mand i den forstand at jeg nyder at arbejde i den, men jeg godt lide at på haver/blomster (nyder at se haveprogrammer i TV) . Vi har et Rhododendron bed i haven, faktisk 2 men det ene - "højbedet"- sløjfede lillemor og flyttede Rhododendronerne derfra ud i bedet i forhaven. Jeg kan godt lide Hortensia og Pelargonia'er - det er for mig rigtige sommerblomster - så vi købte 3 Hortensia'er (blå, hvid og en rød) og plantede dem i "højbedet!. Derudover 2 store Pelargonia'er i store keramiske håndlavede krukker. Der ud over købte vi en stribe små blomster fordi vi havde anskaffet en træ-væg som vi satte op på den eksisterende væg, så de kunne stå på hylder der.
Man kan rigtig hygge sig med de der krukker, for det gode ved det er, at hvis de går ud, så kan man anskaffe sig nogen nye. Nåh, - det bliver nok min af deling at holde styr på det. Klik på billederne og de bliver noget større:
Det ene hjørne med Pelargonierne i de 2 store krukker og så den påsatte væg på væggen med hylder med potteplanter. Man kan ane brostenene i forhold til de større 30x30 fliser. Naboen med den pjuskede hæk til venstre.

Den ene ende af en whisky-tønde (hvad ellers, når det er mig) bruges som urte-have :-)

Den anden side af terrassen med den høje hæk. Bemærk bænken; den har knægten også lavet i Lærketræ.

Det fhv. "Rhododendron-højbed" nu med Hortensiaer. Det grønne til venstre for bedet er ikke græs, men mos. Det skal jeg have fjernet og måske, kun måske, etablere endnu et "højbed"...vi får se.
...og så Rhododendron-bedet i det ene hjørne af haven. Ikke så meget at se på nu, men der er masser af knopper og det er meningen at planterne skal blomstre efter tur, så der er noget farverigt at kigge på i lidt længere tid. Rhododendron'er er flotte, men de blomstrer desværre for tidligt på foråret og i for kort tid.

Hvis I nu ikke skulle vide det, så....

$
0
0
 
....er Verdensmesterskaberne i ishockey netop startet i denne weekend:


og det strækker sig over 17 dage fra i går d. 1. Maj af.

Jeg skal selvfølgelig se mange af kampene, især Danmarks kampe, og har så løbet kampprogammet igennem for at planlægge det hele. Det er nødvendig med planlægning i denne tid, da jeg for tiden er "overarbejdsramt" på mit arbejde; f.eks. i ugen der lige er slut, har jeg været på arbejde hver dag fra ca. 07,40 til 18,00 (3 timers overabejde pr. dag) og også skal være på overarbejde nu på Mandag og formentligt også på Fredag. Tirsdag og Onsdag er fredet, fordi Danmark spiller kamp kl. 16,15 disse dage.
Der er 2 grupper her ved VM med 8 hold i hver. Det giver 7 kampe i indledende runde:

Lørdag  d. 2. Maj Slovakiet - Danmark
Søndag  d. 3.Maj Danmark - Finland
Mandag d. 4. Maj Hviledag.
Tirsdag d. 5. Maj Danmark - Hviderusland
Onsdag d. 6. Maj Rusland - Danmark
Torsdag d. 7 Maj Hviledag.
Fredag d. 8. Maj USA - Danmark
Lørdag d. 9. Maj Danmark - Norge
Søndag d. 10 Maj Hviledag
Mandag d. 11. Maj Slovenien - Danmark.

.....altså 7 kampe på 10 dage !!!!!!

Og går Danmark videre, så har jeg ikke studeret programmet nærmere endnu.

Og så brokker de højtbetalte og pisseforkælede fodboldspillere sig over, hvis de en gang imellem kan komme til at spille 2 (to) kampe på en uge.......piveskide er hvad de er.

Jeg kender ingen anden sportsgren på Eliteniveau, der byder sine deltagere sådan et program. (I de hjemlige turneringer, spilles der normalt 3 til 4 kampe om ugen og det er skiftesvis ude- og hjemmekampe vel at mærke).

Ishockey er for rigtige mænd (og drenge).

Nedenstående foto er fra et-eller-andet af de mange ishockey-VM'er, hvor min søn deltog; det er vel unødvendigt at skrive, at det er ham i rødt - de andre er fra Letland:

Frits Syberg på Ordrupgaard....næsten i Grevens tid :-)

$
0
0
Jeg har det med at lave lister over de udstillinger og arrangementer jeg vil se. I dag var turen kommet til Frits Syberg udstillingen på Ordrupgaard. Den slutter i næste weekend, så det var næsten i Grevens tid at jeg nåede den (og ikke som Lerfeldt udstillingen, som jeg nåede på sidstedagen).

Ordrupgaard åbner kl. 11,00 og jeg var der ca. 10,40, for jeg ville lige i det gode vejr gå en lille tur i parken der. Ordrupgaard er jo en stor herskabelig villa bygget i 1918 til sommerbolig for Wilhelm Hansen, der var direktør for forsikringsselskabet Hafnia. Han var en lidenskabelig kunstsamler og undervejs med byggeriet ændrede han mening med Ordrupgaard og fik det ordnet sådan, at det både blev bolig og udstillingssted for hans store samling. I hans testamente var det bestemt, at hus, park og samling tilfaldt Den Danske Stat mod at det hele blev bevaret som et hele og et udstillingssted for hans samling. Som offentlig udstillingssted åbnede det i 1953. Når man ankommer, så ligger fronten af bygningen altid i skygge; jeg kan i hvert fald ikke mindes nogen sinde at have set den solbelyst. Stort set hele fronten er bevokset med en Vin-plante af en art:

(husk at klikke på billederne for at se dem i stor størrelse)


På siden af den oprindelige bygning er opført en ny udstillingsbygning. Der er her et stort glas-indgangsparti  og som regel med udstilling i store bogstaver påklisteret. Herunder ses dette indgangsparti og "jeg har sørget for" selv at stå under S'et i Syberg.....en art selfie eller noget:
Jeg ville jo se parken og nogen af de skuplturer der er udstillet der, så jeg gik omkring bygningen og den første skulptur er en Spejl-skulptur - en slags labyrint af lodretstående smalle 205 meter høje spejle i 4 cirkler man kan gå i. En meget speciel oplevelse. Foto'et herunder levner ikke rigtig skulpturen retfærdighed:

Det næste man møder er en kæmpe Magnolie; den største jeg har set herhjemme og nærmest som en busk. Dem jeg har set har altid været som træer. For pokker den var flot - og stor.

Herunder Hovedhuset med Magnolien ude til højre. Bemærk, at noget af huset beklædt med Vinen og at der er træ-espalier til yderligere bevoksning på væggene.

I parken er der som nævnt forskellige skulpturer som f.eks. denne kæmpekugle:

...og denne kæmpe-svamp. Bemærk at man kan se svampens lameller på hattens underside. Den er vel en 3 meter høj:

Herunder et foto fra "bunden" af den nærmeste park med en næsten udsprunget Blodbøg til venstre og Magnolien længere oppe til højre.

Men selve udstillingen......man må jo ikke fotografere derinde, så I slipper for en masse foto's af fede malerier. Men den levede så sandelig op til min forventning. Syberg levede jo fra 1862 til 1939 og var aktiv som maler fra ca. 20 års alderen og lige til sin død. Han var bedste-ven med maleren Johannes Larsen i Kerteminde - de blev nærmest naboer der - og også med digteren Johannes V. Jensen. Man kan virkelig se en udvikling i Syberg's måde at male på i hele hans levetid. Jeg synes bedst om starten af karrieren og op til midten af 1920'erne. Der er virkelig mange perler imellem.

En af perlerne er et maleri af en frokost. Historien er, at Johannes V.Jensen skrev et digt i 1901 om frokostens lyksaligheder og dette omsatte Syberg til et maleri i 1906. Digtet er på (mindst) 12 vers og jeg sætter lige de første  4 vers på under maleriet:

VED FROKOSTEN af Johannes V. Jensen.

Kafeen skal være velsignet!
Gud ske Lov for Sofahjørnets Fløjl!
Jeg omfatter min Kellner med Sympati,
jeg sidder sval og barberet ved Bordet,
finder Stangen under det med Fødderne
og spiler Næsen mod Dugens kyske Klorlugt.

Giv mig en Bajer!
Jeg vil berømme det ravgule Øl fra Fad.
Det er isafkølet, og det fraader af Kulsyre,
Død og Djævel, hvor mine Tænder længes efter det!
Mit Svælg drikker, allerede naar jeg ser det paa Afstand!
Jeg vil begrave mig i en Slurk …
Jeg var tørstig … i Aftes, hvordan var det?

Nu har jeg det godt.
Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig.
Først spiser jeg et med Æg og Sild –
O Anelsen om Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!
Derpaa sætter jeg Tand i et ungt og skært Stykke med Steg,
og her fordyber det Smagen, at jeg tier.
Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende.
Osten knytter Stemningen af Forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjærte.

Men nu skælver mit Bryst imod Snapsen,
som jeg har skænket mig af den iskolde Flaske.
Se den spiller, den ler klart,
Jeg holder den op som en stor levende Diamant,
Kornbrændevin, kort sagt, Danmark!
Her sidder jeg og bereder mig paa det bedste Øjeblik.
Her er godt. Hatte passerer Vinduet, meget Folk færdes paa Gaden.
Jeg har sagt til mig selv, at Livet og Solsystemet gaar glimrende.

Skaal!

 
.....og bagefter gik turen hjem til græsslåning - årets 2. slåning - og kantklipning. Og herunder ses så lige vores eget lille Rhododendron-bed, hvor den lille blå, den lille røde og den lille hvide Rododendron nu er sprunget ud. Kun den store bagerste mangler nu at springe ud. Ærgerligt at de er så tidlige på den i år.

For resten er alle fotografier (undtagen frokosten, som er hugget fra nettet) taget med min mobil-telefon og deraf kvaliteten...eller mangel på samme.

....og nu står den så på 2 vm-ishockeykampe i træk resten af dagen/aftenen. God søndag til alle.

En Anders Zorn "selfie" ? ... :-)

$
0
0
Som det jo nok er visse læsere bekendt, så strækker en af mine mange (kunst-)interesser sig også over nordisk kunst og især svenske kunstnere; det kan jo ses på min bogliste ved at trykke på denne linie her. Især svenske Anders Zorn . Hans hjem, Zorn-gården i Mora i Dalarna, har jeg besøgt en stribe gange. Det er et fantastisk hjem at besøge.

Jeg får en masse nyhedsbreve o.s.v. om alt muligt, og i et af dem var der et nedenstående foto, som vel nærmest må betegnes som en af de ældste "selfie's" der findes i verdenen; ikke et selvportræt, men et foto man selv har taget af et "emne" og hvor man selv er med på:
 
Hvis man har studeret lidt om Zorn, så ved man, at han bl.a. malede en hel del nøgne piger; malerier især fra Dalarö i den svenske skærgård eller fra hans hjem i Dalarna. Vi ved, at han brugte levende modeller, men vi ved også, at han - som mange andre malere, som f.eks. Skagensmalerne (især Krøyer), som J.F.Willumsen m.fl. også brugte kameraet til at tage fotografier af modellerne for så at male maleriet i ro og mag.
Det ovenfor viste foto tror jeg han har taget ved en smutter. Han har skulle fotografere ung-møen i baggrunden og så lige har ville pudse rette/indstille linsen og så kommet til at tage foto'et. Jeg kan ikke forestille mig, at han har gjort det med vilje. Men sjovt er det og kan vel så betragtes som en af de tidligste "selfie" fotografier i verdenen. Det må være taget omkring år 1900.


Fotoet er fra en artikel i den svenske avis "Dagens Nyheter" og som handler om, at der d. 6.juni 2015 - altså om snart - udkommer en bog med titlen "Fotografen Zorn".......og den må jeg vel så nødvendigvis så nok investere i - det kan jo aldrig skade at udvide samlingen af Zorn bøger.

En dejlig dag...

$
0
0
Jeg bor jo i Hjortespring - den nordlige del af Herlev Kommune - og har nærmest Smør- og Fedtmosen i min "baghave"; i netop disse dage, kan jeg fra min haveterrasse høre både Nattergal og Gøg "nede fra mosen" af.  Jeg flyttede til Herlev i 1975 og har aldrig boet mere end 1,5 km fra denne mose, som også indeholder en masse økologisk drevne marker, rideskoler, fåre-folde, kvæg-folde og sågar også en Dådyr-hjortefarm. I Smørmosen udspringer Værebro Å (Tubberup Å), som har sit udløb i Roskilde Fjord. Jeg har altså gået rigtig mange ture dernede, dels alene, dels med Lillemor og knægten og rigtig mange ture med en fuglekammerat Frank Desting. Sidstnævnte har jeg lært meget om fugle af. 

I 1978 udgav en lokal ung mand en bog om "Mosen" som jeg kalder den i daglig tale. En herlig bog i A4 format:


Forfatteren Bjarne Jensen skrev den da han var i slut-20'erne og den er bare rigtig god med mange tegnede illustrationer og fotos af ham selv. Den bog købte jeg selvfølgelig, da den udkom og jeg har den endnu - godt slidt. Den omhandler dyre- og plantelivet dernede på alle årets årstider.

Men altså....Smør- og Fedtmosen er en lokal skønhed synes jeg; bare et kvarters kørsel fra Rådhuspladsen. Alligevel føler man sig ude på landet på grund af de marker der er, der er også store "skov-områder" og en hulens masse mose-huller, som kan ses af de 2 nedenstående illustrationer, som først er et steriliseret kort og dernæst et foto fra Google-earth:

(Klik på billederne så de ses i stor udgave. Jeg bor nede i kortets venstre hjørne og kan gå ned i mosen på 5-10 minutter).

Den store vej, der går skærer billedet "lodret" i næsten højre side er Hareskov- eller Hillerødmotorvejen. Skoven øverst er Hareskoven. Man kan se, at Smør- og Fedtmoseområdet går fra motorvejen af og helt ud til billedets venstre side.

Men altså - igen - Smør- og Fedtmosen - som ligger på grænsen mellem Herlev og Gladsaxe Kommuner.....den gik Lillemor og jeg tur i, i dag i dette pragtfulde vejr som det har været. Først passeres en rideskole og bag denne drejer man ind i mosen og går langs Værebro Å. Undervejs var der Havesangere, Munke og Skovskader som de mest iøjenfaldne fugle.Ved den næste rideskole sås pænt med både By- og Landsvaler. Sidstnævnte kunne vi se flyve ind og ud af stalden og endda også et par reder derinde. Også et par "skrattende" Fiskehejre kom flyvende over os. Også en Nattergal begyndte så småt på sin sang, men den var åbenbart ikke rigtig i stødet til længere serenader. Længere henne - hvor stien går igennem et meget sumpet område, fik jeg øje på et Rådyr. Jeg sagde til Lillemor, at der stod sgu' et Rådyr. Jeg sagde så, at den sgu' da nok var kunstig, for den stod helt stille selvom vi snakkede og bevægede os bare 10 meter fra den. Lillemor mente den var levende. Jeg klappede i hænderne og så faneme om den ikke stille og roligt gik et par skridt og så ellers vendte rumpen mod os og gik stille og roligt fra os dybere ind i mosen/sumpen. Herligt. Det er det allerførste Rådyr jeg har nogensinde har set dernede. Såvidt jeg husker, har Bjarne Jensen - forfatteren til den ovenfor nævnte bog - skrevet, at han har set mange spor dernede, men aldrig set et Rådyr dernede (altså før 1978). Jeg kender dog et par stykker, der gennem årene har set Rådyr hist og pist dernede. Men herligt at opleve det. Lidt efter, da vi kom ud i mere åbent terræn ved et sumpet stykke langs åen hørte jeg lige pludselig en Sanger, jeg ikke har hørt længe; En Gulbug. Den har en speciel sang, der nærmest lyder som om man trykker på et af de der baby-pivedyr. Den lyttede vi længe til, for det er en herlig sang/lyd den har. Så fortsatte vi over til fugletårnet. På vejen hørtes bl.a. Kærsanger, Tornsanger, Havesanger og Rørsangere. Og så - ved eller snarere oppe i fugletårnet - der mødte jeg mine gamle fuglekammerater Peter Godtfredsen og Frank Desting. De 2 herrer har jeg været på mange fugleture med, både herhjemme og i Sverige. Vi var meget aktive før i tiden i noget der hed (og stadig hedder) Gladsaxe Fuglegruppe. I dag er Peter og jeg ikke så aktive på tur-fronten mere. Modsat Frank, der farer land og rige og Sverige rundt og ser på fugle året rundt. Frank har set imponerende hele 369 forskellige slags fugle her i Danmark. Selv ligger jeg vistnok lige omkring de 300 arter. Jeg har ikke helt styr på det, for jeg fører ikke en DK-liste, kun en liste over alle de fugle jeg har set og det uanset om det er her i landet, i USA, Sverige eller andet sted/land. Den eneste liste jeg hygger mig med er en matrikel liste, altså de arter jeg har set/hørt her fra min bopæl/matrikel og den er på 60 fuglearter og 6 (vildtlevende) pattedyr og 1 Krybdyr.

Nedenfor et rigtigt gammelt foto af en del af den daværende Gladsaxe Fuglegruppe: Peter ses helt til venstre, Jeg står i korte bukser og spraglet/blomstret polo-trøje og Frank forrest med vest og langt mørkt hår:


Gruppen eksisterer stadigvæk men med mange nye medlemmer, som jeg ikke kender. Der er dog et par stykker af de gamle endnu, deriblandt Frank.

Men alt i alt, en herlig tur med dejlige fugle herlige mennesker.

1 uges "ferie" til mig = Lillemor på Vandretur i Lake District, England.

$
0
0
I morgen starter jeg på "en uges ferie". Jeg skal aflevere Lillemor i Kastrup Lufthavn kl. 06,30 fordi Lillemor skal på en uges Vandre-ferie med Dansk Vandre Laug (DVL) i Lake District i nordøst England:

De flyver til Manchester i morgen tidligt Lørdag og kommer hjem næste Søndag aften ved 22-tiden.

De skal bo i byen Windermere, hvor de - DVL - har lejet et lille hotel/Cottage kun til dem:
Herfra skal de hver dag ud på dagsture, altså små ture på 10 til 20 km alt afhængig af sværhed/stigninger o.s.v. Altså ikke noget med at slæbe al bagagen med hver dag; bare en dagsrygsæk. Der bliver formentlig plads til en masse hygge om aftenen i Windermere og på hotellet.

Man må sige, at efter foto's at dømme, så er der meget flot og meget varieret derovre.

Mange af landskaberne minder enormt meget om Nordskandinavien og det gør bestemt ikke noget, for Lillemor skal i starten af Juli på en 14 dages tur med vores svigerinde (min storebrors hustru) op til Abisko i Nordsverige og vandre sydpå ad Kungsleden i fjeldene der, bl.a. til Kebnekaise - Sverige's højeste bjerg. Hun har vandret den tur før med en anden veninde, mens det er vores svigerindes debut som fjeldvandrer. Det bliver sejt.

Jeg skal selvfølgelig være på arbejde i næste uge ligesom jeg også er på arbejde når hun er afsted i Sverige/Abisko/Kungsleden, men derfor er der jo ting nok at tage sig til, når man er alene. F.eks. påtænker jeg en tur til "Rusland".....altså ikke DET Rusland, men det "Rusland", naturområdet, der ligger oppe på toppen af Nordsjælland, for der ligger nemlig Rudplph Tegner's Museum og der åbner kunstfotografen Suste Bonnén en udstilling over temaet "Tegner og kvinderne". Af foromtalen fremgår det, at Suste Bonnén har lavet parafraser over Tegner's skulpturer med levende modeller....og det lyder spændende - på alle måder.


Rudolph Tegner var jo en i sin tid - nok også i eftertiden - en miskendt skulptør. Vist fik han lavet skulpturer, der fik plads i det offentlige rum, men ofte også med en del kritik. Faktisk endte det med, at Tegner opførte sit eget museum - der oppe i "Rusland" - for ingen offentlige museer/samlinger anså hans kunst for "rigtig" og "lødig" og ville hverken eje eller have ham. Personligt kan jeg godt lide hans stil. Herunder et par eksempler af skulpturer fra Tegner's hånd:
Ovenstående står på havnen i Helsingør.

Ovenstående står på et torv i Helsingør og bruges om sommeren af Helsingørs studenter til at danse om a la den måde som "Krinsen" blev brugt inde på Kongens Nytorv i København.


Ovenstående - "Mod lyset" - er en hyldet til lægen Niels Finsen og står på hjørnet af Blegdamsvej og Tagensvej inde ved Rigshospitalet i København.

Udover Suste Bonnén's udstilling er der jo selvfølgelig Tegners skulpturer på museet at se, samt - og ikke mindst - alle de skulpturer der er i landskabet rundt omkring museet der oppe i "Rusland".

Men der er sikkert også andre ting at lave i mine 2 "kommende ferier". Kede mig kommer jeg i hvert fald ikke til.

Rudolph Tegner, hans museum samt Suste Bonnén og kvinderne.....

$
0
0
Som omtalt i forrige indlæg, så ville jeg jo op og se Rudolph Tegners Museum i dag og det kom jeg. Da jeg vågnede her i morges ved 05,45-tiden, så var det til lyden af styrtplaskende regnvejr. Ned og sætte kaffen over og da jeg kiggede ud, så var denne flotte regnbue at se. Som sædvanligt er sådan et syn flottere i virkeligheden end når den ses via en mobiltelefons kamera. I øvrigt er alle foto's (undtagen 4) taget med mobiltelefonens kamera på dagens tur og der af den lidt mystiske kvalitet. Husk at man kan trykke på billederne for at få dem i større størrelse.

Afsted drog jeg ca. kvart over 11. Altid rart at køre "ud på landet" og se marker og skove. Dog er det smerteligt, når man nu kører gennem det danske landskab, at bemærke manglen på fugle (bortset fra Husskader, Råger, Alliker og Krager). Der er ingen svaler at se over markerne eller i nærheden af bondegårdene. Det danske landskab er i dag et såkaldt "kultur-landskab" = intensivt drevne landbrug, hvor markerne i den grad er sprøjtet fri for insekter m.v. så det - bortset fra afgrøderne - er totalt dødt for liv og dermed f.eks. ingen Land- eller hussvaler eller andre fugle. Jo da - jeg så et par Fasaner hist og pist, men det var også alt.

Jeg var fremme lige lidt før kl. 12, som er museets åbningstid. Fra P-pladsen ser man museet som er en stor kolos i armeret Jern-beton. Ikke specielt køn at se på:

Til gengæld ser man denne sten stå på P-pladsen og den bliver man, trods alt, i godt humør af:

Rudolph Tegners Museum ligger jo i landskabet "Rusland" som er et fredet område. Det er bløde bakker med lyng o.s.v. Lige omkring museet har Tegner opstillet 14 statuer og jeg gik en tur i landskabet og så alle statuerne. Vejret var meget omskifteligt; OK - det blæste pænt og der var en enkelt byge som jeg overlevede, ved at søge ly under et træ, men det betød også at lyset skiftede hele tiden med kun få gange solskin, så det var svært at tage ordentlige foto's. Herunder et par eksempler af Tegners statuer:


Herunder et kig til Museet, der ligger ret bastant i landskabet:

..og herunder endnu et foto af museet, hvor man også - hvis man ser efter - kan se et par statuer i landskabet:

På foto'et herunder, kan man i det fjerne i horisonten se Kattegat:

På billedet herunder burde himlen have været ren blå og blottet for skyer, ok - måske en enkel drivende cumulus-sky - så havde det været flot landskab med hede-arealet og den gule raps-mark:

Jeg bemærkede et sted et par store Lærketræer og før den omtalte byge satte ind, så så jeg hvordan vinden rystede grenene så store støvskyer af pollen-støv bevægede sig gennem landskabet.

Og så var det tid til at komme ind på Museet og se flere af Tegners statuer og også foto-udstillingen af Suste Bonnén"Tegner og kvinderne"

Tegner er jo mest kendt - måske endda mest mis-kendt - for sine store grove, monumentale figurer og statuer, men enkelte malerier har han da begået. Det nedenstående er nappet fra Internettet og må være en skitse til en af hans figurgrupper om de 3 gratier. Af damernes frisure at dømme, så ligner det at være fra en gang i 20'erne +/- 10 år. Maleriet er IKKE på museet, d.v.s. jeg så ikke nogen malerier nogetsted:

Jeg har været på Tegner's museum en gang for mange år siden og huskede det som stort, forvirret, overfyldt med "grimme" statuer. Med skam at melde, så ændrede gensynet med museet ikke meget ved den erindring og mening. Han er meget speciel. Det sjove er, synes jeg, at han ind i mellem laver noget meget flot og skal vi sige enkelt og det er sjovt nok de få ting der står i det offentlige rum hist og pist. Dem - det er min teori - lavede han nok for at få smør på brødet, mens de andre - som jeg synes er for grove, for monumentale, for mærkelige, ofte lidt mærkeligt proportionerede - er det han selv kunne lide at lave. Men det er jo bare min ydmyge mening, men der er nok lidt om det, siden han i samtiden var lidt ugle-set. Nedenfor et par af hans ting, hvor af nogle af disse store gips-figurer blev realiseret i bronze og kan ses hist og her - se.bl.a. forrige indlæg:
Herover ses i baggrunden den figur, der står på Nordmolen i Helsingør.

Herover ses "Mod lyset" som står inde ved Rigshospitalet på hjørnet af Tagensvej og Blegdamsvej.

Herover ses en version af de 3 gratier. Bemærk statuen til højre, hvor hovedet er gået i stykker, så ansigtet mangler. Det virker grotesk og uhyggeligt.

Så kom jeg til sær-udstillingen med foto's af Suste Bonnén. Hun har fortolket nogen af Tegner's statuer i fotografisk form. Nogen af figurerne fandt jeg i museet. Herunder ses Suste's fortolkning (hvert foto er ca. 100 x 70 cm) af Tegner's "Frøen":

...og herunder ses Tegner's gips-figur. Hun er i naturlig størrelse:

Det der med "Frøen" fik mig til at tænke på en anden statue med samme navn, som jeg så i Stockholm på Prins Eugen's Waldemarsudde. Også en ung pige i henholdsvis bronze (i Waldemarsudde park) og i marmor (indenfor i udstillingsbygningen). Tegner's hedder vel "Frøen" fordi pigen nok er ved at foretage et (frø-)spring, mens dem i Stockholm hedder "Frøen" fordi der ved pigens venstre (på billedet højre) knæ er en lille frø på jorden. Den symbolik, den symbolik....


Nåh, - det var et (frø-) sidespring.

Herunder ses Suste's fortolkning af dansegruppe eller de 3 gratier. Det er 3 piger i rygvendt dans/rundgang, så alle 3 kommer forrest - nærmest kameraet - og så er de 3 foto's kopieret sammen til et stort foto. Det er vel lidt over en meter højt og dermed flere meter langt:

Herunder ses Tegner's original, som hedder "Danserinde-brønden" og som står i Helsingør:

De går igen - med slør - på nedenstående foto-collage (studieoptagelse af pigerne kopieret ind på et landskabsbillede fra museumsparken):


Herunder endnu en collage. Mon ikke det er den gruppe, som er vist længere oppe i indlægget (og som er vist igen under fotoet) ? :


Der lå godt nok en gips-havfrue, på ryggen og med fiskehale, et sted i en af salene i museet, men hvordan Suste's foto's af piger i vand/havfruer ellers kom ind i billedet (der var en stribe af disse undervandsfoto's) fik jeg ikke helt styr på; vistnok noget med at Tegner har lavet nogle figurer over H.C.Andersen's eventyr om samme:

Og herunder igen en collage; 3 nøgne mennesker - en ung pige, en mand og en kvinde kopieret ind i et landskabsbillede. Sammenhængen fik jeg i dette tilfælde heller ikke fat i her:
 
 
Der var mange flere foto's af Suste Bonnén og hendes fortolkninger af Tegner's statuer, men dem må I selv tage op at se.

Selvom Tegner bestemt ikke er min kop te, så er museet og statue-parken et besøg værd. Suste Bonnén's udstilling er så sandelig også værd at se. Hun kan bare det der med foto's. På en måde en spændende billedhugger og et meget specielt Museum. 

Puha...sikke tider....

$
0
0
Mit sidste indlæg var d. 31.Maj 2015. Altså for over en måned siden. Ingen indlæg overhovedet i hele Juni. Fordi jeg ikke har været oplagt til det.

For det første har jeg og mine kolleger i den sidste måneds tid været ret presset på arbejdet. Mange årsager her til, men dem gider jeg simpelthen ikke komme ind på her. DET er sgu' for deprimerende. Så har der været valg og hele det "show" har jeg for en gang skyld fulgt rigtig meget med i i/på alle medier.

Og så manglende energi og træthed....

Og så, Torsdag d. 25. Juni om eftermiddagen på arbejdet (arbejder til kl. 18,00 om Torsdagen) så syntes jeg godt nok at mit urin så noget mørkt ud da jeg stod og tissede på toilettet, men kom fra det, da jeg havde bogstaveligt talt pisse-travlt. Om aftenen hjemme så var det helt mørkt. OK - det var vist ikke den farve det skulle have. Næste morgen, Fredag, var det det samme; meget mørkerødt, så jeg kontaktede min læge kl. 08,00 og han bad mig komme derover, så han kunne tage en prøve - måske en kraftig blære-betændelse. Derovre kunne han slet ikke måle noget p.g.a. den megen blod i urinen, så han sendte mig videre til Akut-afdelingen på Herlev Sygehus.


På sygehuset, hvor han havde ringet over og givet besked om mig, fik jeg taget blod- og urinprøve og også sendt til en scanning, som var en røntgenfotografering. Jeg havde ikke decideret ondt nogen steder, men følte mig oppustet og ligesom bare "lidt underlig tilpas". De gav mig så en tid til en scanning af blæren d. 10. Juli, for måske havde jeg en polyp i blæren. Jeg pissede stadig blod men det skulle jeg ikke tage mig af. OK - ikke særlig overbevist tog jeg hjem.

Her skal det lige indføres, at Lillemor om Onsdagen var taget til Abisko for at fjeldvandre på Kungsleden sammen med vores svigerinde. Min søn kunne jeg som sædvanligt ikke komme i kontakt med (han har tit mobilen sat på lydløs) og min bror var på vej - ham fik jeg fat i - til Jylland (var p.t. lige ankommet på Fyn), så jeg følte mig lidt som "Palle alene i verdenen".

Nåh, - jeg kom hjem og gik sådan lidt hvileløst rundt resten af dagen og kunne ikke rigtig finde hvile eller rigtig læse...zappede mest på tv'et....og pissede stadig rødt.

Om Lørdagen det samme, lidt oppustet, lidt spænding hen over maven over og under navlen på tværs og stadig pissen rødt. Om eftermiddagen ringede telefonen. Det var til min store overraskelse Lillemor. De var tilbage i Abisko. De havde opgivet turen. Foråret deroppe havde været ca. en måned forsinket og der havde hele vinteren faldet megen sne. Nu var alt kaos. De var efter overnatning på Abisko Fjell-station vandret ud til første hytte. Her havde de mødt et par, som havde været der 2 dage og som havde opgivet at vandre videre på grund af for megen afsmeltning af sne og oversvømmede områder i fjeldet. Et par piger ankom udefra fjeldet af og fortalte at alt var umuligt og kaotisk derude. De var med nød og næppe lige sluppet igennem fra den næste hytte af. Et "Shelter" derude med plads til 10 personer var blevet benyttet af 17 personer til overnatning. Selv brændeskuret havde der overnattet 5 personer i. Et selskab med professionelle guider var blevet fanget derude i moradset - elvene var jo fyldte og løbet over og havde oversvømmet store områder, samtidig med at der var masser af smelte-sne og is endnu derude så det kunne kun blive værre - var reddet ud med helikoptere. SÅ havde Lillemor og svigerinden besluttet at stoppe. De havde overnattet i hytten og så vendt tilbage til Abisko Fjell-station om Lørdagen. De havde tænkt på at tage et par dage i Kiruna og så ellers køre mod Kebnekaise og vandre derud. Men i Kiruna kunne de kun finde overnatning for en nat - hele byen var optaget af en musik-festival. Så besluttede de at flyve hjem og ville så, meddelte Lillemor mig, lande i Kastrup Søndag kl. 14,40. OK - surt show at få ødelagt deres vandretur på den måde. Jeg fortalte ikke noget om mig.

Om søndagen det samme, blod i urinen og den her ubestemmelige fornemmelse hen over maven. Jeg hentede dem i Lufthaven (havde fået besked på IKKE at fortælle min bror det, når han ringede for at høre til mig, fordi svigerinden vidste at han havde glædet sig til det arrangement i Varde/Oksbøl (gamle soldaterkammerater og kanoner og kampvogne og sådan) og så kørte vi først svigerinden hjem til Gentofte (hvorfra hun ringede til min bror, som så kørte hjem med det samme) og så ellers hjem til os. Først hjemme fortalte jeg, hvad jeg havde oplevet siden Torsdag. Lillemor så bestemt ikke glad ud ved den nyhed.

Mandag blev jeg hjemme fra arbejdet. Om eftermiddagen kom min bror og svigerinde på besøg for at svigerinde og Lillemor kunne bytte foto's - de havde trods alt fået taget nogen stykker. Jeg havde det ikke godt; jeg havde smerter og det blev værre og værre. Da de var gået ringede jeg til akutten og fik besked på at komme. Klokken var da 16,00. Lang ventetid, en ny røntgen og nye blodprøver og urinprøve, fik noget smertestillende der hjalp fantastisk hurtigt. Og så en snak med først en læge (mave-tarm) som fortalte at jeg ikke hørte til i hans afd. og derefter med en fra urologisk afdeling der kunne fortælle mig, at jeg havde en stor nyresten siddende lige uden for venstre nyre (den var lige kommet ud af den)  og at jeg fik tid til undersøgelse = nye scanninger med radioaktivt kontrast-væske. Vi var hjemme ved 23,30-tiden. Jeg var helt færdig.

Næste dag afsted til mødetid 08,15. 2 forskellige scanninger. Lillemor var med og hun kunne se på de skærme der kørte, at mine nyrer lyste op af den der kontrastvædske, men at den venstre fortsatte med at lyse mens den anden blev mørk. Den venstre blev åbenbart ikke rigtig tømt. Derefter ind til en læge. Han viste os på skærm at min venstre nyre var i fare. Det virkede som om at nyrestenen blokerede for "afvandingen" fra den nyre. Han spurgte hvornår jeg sidst havde spist og jeg oplyste at jeg havde spist en banan for en time siden. Ærgerligt, for ellers var jeg røget direkte op på operationsbordet, for nu gjaldt det om at redde nyren. Nu måtte det udsættes til i morgen. Jeg fik mødetid kl. 07,00 og skulle faste fra Tirsdag kl. 24,00 og måtte slet drikke efter kl. 06,00 Onsdag morgen.

Pis - bogstaveligt talt. Jeg blev godt nok noget urolig. Nåh - der var ikke noget at gøre ved det.

Altså næste dag, Onsdag, mødte vi - Lillemor var med (hun havde besluttet at fortsætte sin ferie i stedet for at tage på arbejde selvom vandreturen var afblæst) som aftalt. Jeg havde jo allerede fået reserveret en stue - enestue oven i købet - så hen på den og skifte til det yndige operationstøj og så ellers vente på at det blev min tur. Noget efter fik vi at vide at det først ville blive ved 14-tiden, så lidt senere at det ville blive kl. 13. Ventetid - jeg sov lidt - mens Lillemor læste eller så tv. Kl. 13 blev jeg kørt ned og anbragt på briksen. Først noget saltvand indsprøjtet, så noget smertestillende og så det bedøvende, alt sammen gennem "et beslag af en art" monteret på oversiden af hånden. Det virker hurtigt det der bedøvelsesmiddel for jeg var hurtigt væk....5-10-15 sekunder ???
Så vågnede jeg på en opvågningsstue. En kvindelig læge, der havde opereret mig, fortalte mig om operationen; at de jo "gik op gennem" urinrøret med det hele, at jeg havde fået opsat et rør der går fra/i nyren til til/i blæren for at aflaste nyren. De havde prøvet at fjerne stenen men kunne ikke lige der, de havde ovenikøbet lavet en lille rids i urin-lederen. De havde konstateret betændelse/puds ved nyren, så nu skulle jeg også spise penicillin piller ved siden af piller for smidiggørelse af urin-lederen. Jeg skal så opereres igen d. 21. Juli for at få fjernet nyre-stenen, hvis den ikke selv er kommet ud af naturlig vej = pisset ud. Det sagde hun med et smil (der er jo forbundet en del smerter med det - øv). Jeg ville nok stadig have blod i urinen ligesom jeg ville have trang til at tisse hele tiden.

Så blev jeg kørt op på stuen på 22. etage og lå lidt der og kviknede til. Operationen havde taget 1 time og et kvarter. På afdelingen regnede de med at jeg blev sendt hjem samme dag, de ventede bare på journalen fra operationsgangen og stuegangen med lægen. Lang ventetid. Først ved 18-tiden kom jeg til at tale med overlægen, som havde været med til operationen og fik stort set det samme at vide. Så blev jeg løsladt.

Og ja - de første dage, Torsdag - lørdag, rendte jeg og "sjatpissede" hvert 45. minut. Stadig med blod i urinen, dog ikke så heftigt som før. Og det er ligesom at pisse glasskår, så ondt gjorde det hver gang, så jeg ligesom skulle tage tilløb hver gang. Søndag og i går Mandag er det gået meget bedre. Jeg har kun taget smertestillende en gang (Torsdag eller Fredag) ellers sparer jeg på de sager.

Jeg skal til Island i starten af August og er spændt på om vi kommer det, da jeg jo skal operes igen d. 21. Juli. Det er noget lort, kort og godt.

Jeg har gået lidt små-ture i den her tid, men ellers ikke lavet andet end været nede og købe små-ting.
I dag var jeg i Føtex i Lautrupvang og der så jeg en Strandskade unge på vejen, mens en af forældrefuglene sad på et tag og kaldte: (klik på billederne for at dem i stor størrelse)


 
og slutteligen - den kan lige skimtes - forældrefuglen der sidder på taget og kalder på ungen



Til slut er det lykkedes Lillemor at få nogen af de forudbetalte udgifter/overnatninger på vandreturen tilbage fra STF (Svenska Turist Föreningen), så det er da meget godt.

Så er den Ged barberet.....jeg stopper....

$
0
0
Den sidste 1½ måneds tid har været drøj at komme igennem. Min sidste operation sidste Tirsdag d. 21. Juli gik OK og også med at få fjernet katederet - som jeg havde haft i ca. 25 dage - Torsdag d. 23. Juli. Rart at kunne tisse normalt og uden blod i urinen - det havde jeg jo haft i ca. en måned. Nu mangler jeg bare et par kontrol-scanninger (CT og Renografi) her d. 19. august og så en lægesamtale d. 24. august. Så er det bare at håbe det bedste. Selv føler jeg det går OK og jeg er stadig ved at hente al den søvn jeg ikke har fået. Tænk jer, at skulle tisse for hver 1 time og et kvarter døgnet rundt i en måneds tid. Ens nattesøvn bliver brudt hele tiden, for man SKAL tisse, så jeg har virkelig hængt med klarinetten i den måneds tid og været fysisk - og psykisk - nede, men nu er der lys for enden af tunnelen.

Det er der også med mit professionelle arbejdsliv.

Jeg stopper. Jeg bliver pensioneret. Efter 43 år og 3 måneders ansættelse. Og det d. 1. November 2015. Dagen efter jeg er fyldt 60 år d. 31. Oktober. En ny livs-epoke venter forude og jeg glæder mig.

Der er ikke kun en grund til at jeg vælger at tage dette skridt, det er summen af en del ting på mit arbejde som igennem det seneste 1½ år har frustreret mig meget, og som jeg ikke kan se skulle ændre sig til det bedre inden jeg ellers havde planlagt at gå på efterløn (og pension) som 62 årig i 2017. Da jeg således ikke vil gå og være frustreret og stresset m.m. i de næste 2 år, så har jeg taget dette skridt og fået mig en udmærket fratrædelsesordning i stand.

Og da jeg - efter noget overvejelse og snak med Lillemor (som havde presset på for at få mig til at tage beslutningen) - så afleverede jeg i Onsdags min underskrift på aftalen. Og hold da kæft, hvor der forsvandt en stor sten/byrde fra mit bryst.

Men hold kæft hvor jeg glæder mig. Mange interesser kan dyrkes flittigere, jeg kan gå til mange foredrag o.s.v. som jeg ellers ikke ville kunne gøre p.g.a. arbejdet. Det bliver fint. Men først 3 ugers sommerferie - jeg håber vejret bliver noget bedre end det hidtil har været - så jeg har mindre end 3 måneders arbejdsliv tilbage.

Island 3. - 10. August 2015...+ Esbjerg

$
0
0

Sommerferien i år gik nordpå, nærmere betegnet til Island. Det vil sige at vi havde valgt at leje en 2 værelses lejlighed med spisekøkken midt i Reykjavik og så med lejet bil - en VW Polo Blue Motion - tage ud i landskabet og se på. Vi havde tidligere talt om at tage hele Island rundt i bil, bl.a. fordi jeg godt kunne tænke mig at se søen Myvatn oppe nordoøst på mod Husavik, fordi der skulle være et fantastisk fugleliv der med bl.a. Strømand. Den tanke slog vi dog ud af hovedet, da vi dels selv skulle sørge for indkvartering - hvad der ikke er meget af deroppe - og dels skulle leje en 4-hjulstrækker hvad der er pænt dyrt....og så det med at vi jo har været meget i Nordskandinavien og det skotske højland og på sin vis havde set nok af fjelde og ødemarker. Altså vi fløj med IcelandAir til Keflavik yderst på halvøen Reykjanes, samlede bilen op og kørte til Rekjavik små 50-60 km væk. Vi "vandt" 2 timer, da Island er 2 timer bagud i forhold til dansk sommertid.

HUSK at klikke på billederne for at se dem i stor/større størrelse.

Vores lejlighed viste sig at ligge midt på Reykjavik's hovedgade med alt hvad det indebærer af tingel-tangel og turister. På sin vis meget praktiskt når vi gik rundt i byen, på den anden side lidt larmende når man skulle sove. Herunder ses vores hus med vores lejlighed beliggende på 1.sal over forretningen. De 2 gavl-vinduer samt de 4 vinduer fra gavlen og hen til lygtepælen var vores. På den modsatte side var der en lille balkon, som er pisse praktisk når man som jeg (stadigvæk) ryger.

Temperaturen var under hele opholdet ca. 10-14 grader, så det var ikke sommertøjet der prægede vores beklædning. Ind i mellem blæste det lidt, så det var lidt koldt. Kun en dag var der en byge, der knap gjorde os fugtige, ellers næsten blå himmel fra morgen til aften. Når man var i solen var det lunt og når man var i skyggen var det køligt.

Første hele dag, om tirsdagen, gik vi lidt rundt og havnede nede på havnen. Her var der en del arrangører af båd-safarier dels ud for at se på Sø-papegøjer og dels for at se efter/på hvaler. Jeg fik overtalt Lillemor til en hval-safari med firmaet Elding.
Vi skulle afsted ved kl.14,00 og turen ville tage et par timer eller tre. Vi gik en smuttur ned og rundt videre i havnen og beså det ny koncerthus tegnet af Henning Larsen's tegnestue (ham med Operaen på Holmen i København) og den dansk/islandske kunster Olafur Eliasson i fællesskab.

Vi smuttede lige hjem og fik lidt varmt tøj pakket til turen og vel ankommet ombord, fik vi at vide at vi kunne forvente en hård sø, så det anbefaledes at alle gik ned i kahytten med en lille kafe og tog en gratis søsyge-pille....så det gjorde vi også.

Udturen var stille og rolig og vi var hele tiden omkranset af masser af fugle: Masser af Søpapegøjer (Lunder), Lomvier, Alke, Tejster,  Mallemukker, Havterner, Svartbage og Sildemåger, Sølvmåger, Suler og enkelt almindelige Kjover. Efter en halvanden times sejlads så vi 2 Pukkelhvaler. Den ene forsvandt dog, men den anden så vi knaldgodt med "blåst" fra åndingshullet, dens hale når den dykkede, dens lange brystfinne når den svømmede sidelæns og åd samt et par gange hvor den kastede sig sidelæns op af vandet. Fantastisk. Masser af gange så vi bare ryggen med rygfinnen eller bare hale eller finne. Men fantastisk at se. De 3 nedenstående billeder er IKKE vores, da båden simpelthen nu rullede alt for meget til at få nogen ordentlige foto's (jo vi fik taget nogen, men kan mestendels "bare sen en ryg" og ellers masser med enten himmel eller hav, så meget rullede båden. Nogen gange væltede folk rundt. Men sådan som billederne viser så vi Pukkelhavlen.
Nedenfor ses Pukkelhval dykke med halen i vejret; det så vi tit. Imponerende.

Det sjove er, at hvor Pukkelhvalen har fundet stimer af små-fisk, som den spiser, der er også mange Hvidnæsede Delfiner. Dem så vi mange af lige omkring Hvalen og det var sjovt.
Til gengæld er billedet herunder af Mallemukken mit og taget lige da vi sejlede ud og hvor havet var roligt:

Efter en god times kiggen på den Pukkelhval sejlede vi hjemad og undervejs opdagede vi en Pukkelhval til som vi stoppede op og så på en 15 minutters tid. Turen tog ca. 3½ time p.g.a. vejret. Ingen blev søsyge, men mange fik blå mærker af al den rullen båden foretog, når folk væltede rundt. Der var også en del der blev våde, da søerne ramte bådens stævn og sprøjtede ind over os.

Herunder ses Koncertbygningen, som ligger ved Havnen. Mægtigt flot byggeri og lyset i al glasset fik de flotteste farver og effekter og spejlinger. Rigtigt imponerende byggeri.

En ting jeg bemærkede, når vi gik rundt i Reykjavik var, at bænkene stort set alle sammen var af "Københavner-typen" ganske som vi ser dem i København. Dok var brædderne brune og på gavlen kan ses Reykjavik's byvåben.

Selve Reykjavik er ikke en høj by, selvom der er ved at skyde et par pænt høje bygninger op hist og pist. De fleste er kun på 2-3 etager med udnyttet tag-etage. Byggematerialet er oftest træk eller en form for bølge-jern eller bølge-eternit-plader. Herunder ses dog et hus bygget i lava-sten.


Herunder ses Statsministerens kontor. Bemærk ingen vagter eller noget og bemærk også statuen til venstre, som er den danske Kong Christian d. 9 som jo var statsoverhovede omkring århundredeskiftet 1899/1900. Island var jo i Personal-union med Danmark indtil 1944.

En af de første dage kørte vi ud på den såkaldte "Gyldne Triangel"-tur: først Tingvallir, så Geysir og slutteligen vandfaldet Gullfoss. Altså ind i landet. Første stop var ved nordenden af søen Tingvallavatn, hvor det gamle tingsted Tingvallir ligger ved en forskydning af de teutoniske plader i undergrunden. Herunder et vue ud over søen.

Herunder Lillemor i sin røde regnfrakke fotograferende stien ned mod kløften som faktisk er en sprække mellem de 2 teutoniske plader. Ret fascinerende at tænke på.
Herunder ses hvordan den amerikanske plade hæver sig op til venstre. Sprækken udvider sig med mellem 1 og 18 milimeter om året.

Her er så selve tingstedet, hvor verdenens første demokrati (grækernes undtaget) havde sin vorden i 8-900 tallet og hvor Island i år 1.000 erklærede sig som et kristent land og dermed frasagde sig Asa-troen (Odin, Thor o.s.v.). Her blev alle store beslutninger vedtaget såsom nye love og domme om at fredsløse borgere der havde begået "kriminelle" handlinger.....hvilket betød, at enhver islænding kunne slå den fredsløse ihjel uden straf.

Herunder elven nedenfor tingstedet. Den løber mod højre ud i søen udenfor billedet.

Herfra kørte vi så videre med Geysir, altså gejserne med springende varmt vand. Herunder et kort over området. Det var nu blæst ret så kraftigt op da vi ankom der til.

Jeg må sige, at jeg blev lidt skuffet, da jeg troede at området var meget større; kun ca. et par fodboldbaner i størrelse og beliggende på en skråning. For resten lugter der af prut/rådne æg i hele områdetDer er lidt "små-huller" hist og pist hvor man kan se dampen sive op:

Herunder kan man se det kogende vand i den såkaldte "Lille Geysir":


Den eneste store Gejser der er rigtig aktiv er Strokkur, der springer ca. hvert 10. minut. Herunder kan ses - udover menneskemængden - hvordan det koger i hullet.
Først var det ligesom om det bare boblede meget. Så var det som om, at vandoverfladen steg op som en kugle og så KABUM.......WUUuuusch.....
Billedet herover tog jeg og billedet herunder tog Lillemor - vi stod lige ved siden af hinanden - og som man kan se på billedet herunder er selve Gejser-sprøjtet begyndt at blæse til siden.
Vi fik ikke hele sprøjtet fotograferet - altså den fulde højde - dels fordi vi ikke var hurtige nok og dels fordi det blæste en stiv pelikan, så vandsøjlen med det samme blæste væk...som det ses nedenfor.
Efter sprøjtet og vandsøjlens kollaps, sank vandet ned i et hul for sekunder efter at stige op igen til niveauet hvor det bare kogte eller boblede. Meget fascinerende at se på.

Så gik vi hen til gejseren Geysir, den som har givet navn til fænomenet. Den er ikke aktiv mere; bare meget varmt vand der svagt bobler ind i mellem.


Senere, da vi kom tilbage fra det næste besøgte sted, så vi fra bilen Strokkur springe igen og det var meget imponerende at se.

Vi kørte så afsted fra Gejserne og mod sidste sted og det var vandfaldet Gullfoss. Da vi kom frem blæste det mere end en hel pelikan. Hold da op. I bilen spiste vi vores medbragte klemmer og fik en tår kaffe. Ude i horisonten kunne vi se nogen bjerge "med noget hvidt på":

Jeg steg ud og fotograferede med telelinse og kunne nu se, at det var en gletcher/Jökel der i det fjerne. Meget imponerende at se. Jeg kan ikke lige huske hvad den hedder, men der ligger der, sådan lidt nord for Gullfoss :-)



Et andet fænomen til venstre for Jökelen var en tåge vi kunne se. Hvordan den lige var opstået vides ikke, men meget spændende at se og observere.

Som sagt - det blæste af helvede til, da vi gik hen for at komme ned til vandfaldet Gullfoss. Det viste sig, at der gik en lang trappe ned til vandfaldet og at man fra de øverste trin fik et fortrinligt overblik over vandfaldet, så vi blev enige om at det måtte være godt nok, at se det herfra. Flot var det i hvert fald. Det er nærmest et dobbelt vandfald.

En anden dag kørte vi ud mod Keflavik og rundt på halvøen Reykjanes. Ude allervest på halvøen kom vi til en Havterne-koloni, der lå på begge side af vejen. Havternerne havde lige fået unger og det myldrede med dem.

Vi listede afsted i gå-tempo i bilen, for Havterne og især deres unger var overalt også på vejbanen. Vi dyttede og nogen af lettede eller gik væk. Andre blev siddende og vi måske liste i slalomkørsel udenom dem. Der var rigtig mange døde/fladkørte unger på vejbanen, så det var ikke alle der flyttede sig eller bilister, der var hensynsfulde. Vi var.

På et tidspunkt kom vi til en lille flække, der hed Hvalsnes og der lå midt i intet en kirke:


Det er imponerende Lava-landskaber der er deroppe. Lava findes i alle farver og former og nogen steder bevokset med en slags mos-puder.


Det kan være rene "måned-landskaber" at se på og med megen sparsom vegetation:

På et tidspunkt kommer 2 vadefugle flyvende og slår sig ned lige ved siden af vejen. Jeg opfatter lige nogen krumme lange næb, altså Storspover. Vi stopper og jeg finder dem i landskabet.  Prøv at se på billedet herunder om I kan se dem (klik på billederne for at se dem store):

OK - forneden er der en grøn vækst. Følg en linie vandret mod højre og den første Spove dukker op. Den anden står i ca. kl. 11 position for den, altså lidt oppe til venstre. Fik I dem ?

På et andet tidspunkt kom en rovfugl drønende jagtende en lille fugl i krabbe drej og sving og slog ned lige ved siden af os. Mig bekendt er der kun 2 rovfugle på Island, nemlig Jagtfalk og Merlin (Tårnfalk) og det var ikke en Jagtfalk.

Senere kom vi til et sted, hvor man i den "bare" Lava-ørken har bygget en bro, en gang-bro, der går fra den amerikanske teutoniske plade til den europæiske teutoniske plade. Ellers er der intet der. Så kan man gå fra den ene plade til den anden der. Broen er vel knap 20 meter alt i alt. Og sandet man kan se er altså vulkansk aske:
..og nedenunder her den modsatte vej. Meget imponerende at man har geologien sådan præsenteret bare sådan.

Ude ved kysten mod Grindavik, så vi resterne af en Vulkan, der er ved at langsom at styrte i havet:

Ved Kryusavik parkerede vi og gik ud til et klippeparti, der huser fuglefjelde med Sø-papegøjer, Rider, Alke, Tejste. Vi så kun Rider på klippevæggene.


Til gengæld så vi Tejste, få Ilke og lidt Søpapegøjer på vandet nedenfor. Det er de sorte prikker på billedet. De hvide prikker er Rider:

Herunder et andet geologisk fænomen. Foldet lava.

Det er sgu flotte landskaber, der er deroppe.

Som sagt boede vi på "Strøget"/Hovedgaden som for halvdelens vedkommende var gå-gade. En aften var der "Amerikaner-træf". Jeg hørte den her umiskendelige lyd af 8-cylindrede biler og nåede at tage et foto af denne her. Ellers var der alle mulige Corvetter, Mustanger og andre "flydere" i det optog:

Selvfølgelig skulle vi også i "Blue Lagoon". Den ligger i et rigtigt lava-landskab med sorte, skarpe lava-klipper. Og vandet er helt blåt:

Vandet var 38 grader varmt og holdt man hånden 10 cm under overfladen, så kunne man ikke se den. Det var en fantastisk dejlig oplevelse. Vi plaskede rundt i det der specielle vand i en god times tid ( 2 x halv time). Man fik en lidt mærkelig overflade af det vand. Det er svært at beskrive, men ens hud bliver helt glat og blød som en barne-numse eller som et Nonne-inderlår. Der er et-eller-andet i det vand, der er sundt og helende; noget med nogen specielle mineraler og alger. Dejligt var det i hvert fald.


Som sagt - fantastik flotte landskaber der er deroppe. Kan nogen steder minde om Nordskandinavien og andre steder om månelandskaber p.g.a. lava'en. Ørkener om man vil. Og så er der jo ingen træer deroppe (dog så enkelte små træer i hulninger som lå i læ ligesom der i Reykjavik er en del haver og parker med pænt store træer).

Mens vi var der, var der Gay Pride uge med optog om lørdagen. Det så vi dog ikke. Men hele byen var pyntet med regnbue farver overalt og i de fleste forretninger. På en gade op til Halgrims-kirken var asfalten malet i regnbue-farver og der var en fotoudstilling om bøsser/lesbiske på hele vejen.

Herunder er det bare "yours truly", som Lillemor har fotograferet. mens jeg venter på grønt lys for at komme over vejen. Bemærk fyren i baggrunden i T-shirt. Når det gik højst var der vel 15-17 grader og så fes "de indfødte" rundt i T-shirt og korte bukser.


Reykjavik - centrum altså - er en ikke ret høj by. Mange gamle eller halvgamle huse, men også ny arkitektur. Herunder lidt blandet, som det første f.eks. Reykjavik Rådhus:
 
Herunder en stribe Sildemåger i byens park. Ligner Svartbage men er lidt mindre og har gule ben. 
 
 Herunder en herlig skulptur. Bronze-underkrop og en stor Lavasten. Mindst 2,5 meter høj. 
 
 Herunder en slags Sky-line. Den spidse bygning er Halgrims-Kirken som ligger højt på en bakke midt i byen. OK - forstæderne og f.eks. byen Hafnarfjørdur, som ligger mellem Reykjavik og Keflavik - er fyldt med 4, 5 og 6 etagers beboelsesejendomme. 
 
Herunder et herligt syn. Man er ved at renovere en gammel villa og har sat presenning op omkring den forestillende villaen som den skal se ud efter renovationen. I Berlin er der mange sådanne presenninger foran de gamle huse, de renoverer dernede. 
 
 Vi var selvfølge oppe og se Halgrims-Kirken. Den er meget speciel. Bygget helt i støbt Beton. 
 
 Foran kirken en statue af Leif Eriksson, der fandt Amerika/Vinland flere hundrede år før Columbus. 
 
 Lidt billeder inde fra kirken: 
  
 
 Døbefonten var i Krystal glas på sort lava blok. Meget, meget flot. 
 
 Og så en smart ting. Bemærk bænke-rækkernes ryglæn; de kunne vippes den ene eller den anden vej, alt efter om man hørte og så præsten prædike ved alteret eller om man hørte orgelkoncert i den anden ende af kirken. Pisse-smart synes jeg. 
 
 Her ses enden af kirken, sådan lidt Moske-agtig med den kuppel. 
 
 Islandske almindelige huse. 
 
 Vi så - til dejlig overraskelse - slet ingen McDonald's eller Burger-King's deroppe. Til gengæld var det store hit en ny-åbnet "Dunkin' Donut's", hvor folk stod i kø, for at komme ind og købe en donut. Folk var altså unge mennesker, men det var åbenbart et stort hit. 
 
 En lidt sjov ting. Mange renovationer af huse rundt omkring og alle med træ-stilladser. Utroligt at de ikke bruger jern-stilladser som hos os, men laver sådanne træ-stilladser hver gang.
 Især, når man tager i betragtning, at al træ skal importeres. 
 
 
 Selvfølgelig var vi på en del museer i Reykjavik. Vi var begge - især jeg - meget skuffede. For eksempel var vi på "Statens Museum for Kunst/National-galleriet", men her udstillede de denne sommer kun  moderne kunst a la Pop-art med f.eks. den islandske kunstner Errò eller installationer af dansk/islandske Olafur Eliasson. Hvor helvede var det gamle kunst ? Det som jeg ville se. Det som var lavet i slutningen af 1800-tallet eller begyndelse´n af 1900-tallet og fremad op i 1920'erne ? Nada - nix, intet. Kun smadder moderne kunst. Det var meget skuffende.

På Nationalmuseet blev jeg også skuffet...eller snarere måske havde jeg sat forventningerne for højt. Jeg havde forventet at se en masse om Islands kolonisering og en masse vikinge-halløj, men det var der ikke meget af. Og det der var, det kender vi i masser af fra vores eget Nationalmuseum eller Moesgaard. Altså man havde set det før. Dog var vi på et lille museum der hed "871 +/- 2" som var rigtigt godt. Under udgravning til et nyt hotel, havde man fundet et vikinge-langhus. Dette havde man så ladet stå - murerne altså - i kælderen under det ny hotel som et museum med en masse interaktive forklaringer omkring hele bosættelses-tiden og det var smaddergodt.
 
Og nej - vi fik IKKE Hvalkød, Hakarl (rådden haj) eller Sø-papegøjer at spise, selvom mulighederne fandtes.

Alt i alt en dejlig tur til en flot og anderledes natur.  
 

Og vi kom hjem om Mandagen d. 10 August fra Island. Om Onsdagen d. 12. August - som i øvrigt var Lillemors og min 37 års bryllupsdag - tog vi til Esbjerg et par dage til Fredag. Det er (desværre ?) jo sådan, at vores søn har fundet ud af, at han gerne vil være Ishockeytræner og at han her i sommers havde fået et tilbud fra Esbjerg om at blive assisterende træner der. Og det har han takket ja til. For 2 år. Så nu er ham og hans pragtfulde sambo Rie, flyttet til Esbjerg. De har fremlejet deres rækkehus her i sognet for samme periode.

Så vi tog over og beså deres ny hjem og havde det ganske hyggeligt med bl.a. spisning på Hjerting Badehotel og en smuttur til Fanø. Det var i øvrigt Lillemors og mit første besøg nogensinde på den ø.
 
Herunder ses en af færgerne - det tager kun 12 minutter at sejle fra Esbjerg til Fanø/Nordby - sejle fra Fanø. 
 
 En gade i Nordby, som er ret pyssenysselig. 
 
 Herunder fandens flotte og store Hortensiaer. Hold op, hvor jeg er misundelig på dem. Mine egne er nærmest visnet nu og kedeligt grå nu. 
 
 
 Herunder en spøjs gavl. 

 
 
Herunder ses Lillemor og Junior foran Fanø Krogaard, hvor vi spiste frokost. Svigerdatteren var ikke med på turen, da hun var til jobsamtale. 

Fra vores plads på kroens terrasse kunne vi sidde og se ned på en lille flok sæler, der lå og solede sig på en sandbanke. Herligt.


Og herunder ses Lillemor og sønnen. Kigger man "godt efter" kan man godt se familieligheden. Den er ret tydelig synes jeg.
 
 
Det var så vores sommerferie. Det vil sige, at jeg har en hel uge endnu. Jeg har også regnet på det og fundet ud af, at jeg kun har præcis 50 arbejdsdage tilbage inden jeg pensioneres. Et målebånd er indkøbt til lejeligheden til afklipning :-)

Endelig weekend... :-)

$
0
0
Et lidt spøjst statement, når det i dag Fredag, er min sidste feriedag i en 3 ugers sommerferie.

Men altså, Lillemor sagde sådan skævt smilende i morges, at jeg skulle nyde min aller-aller-allersidste feriedag, for om 50 arbejdsdage - fra på Mandag af - bliver jeg pensioneret d. 1. November.

På Mandag starter så mine sidste 50 arbejdsdage. Jeg har investeret i en enkelt lille ting, vist kr. 2,50 i Søstrene Grenes - og det er et
som lige præcis viser 50 tommer på den ene side. Det skal op og hænge på mit kontor og så skal der klippes et felt/tal (1 tomme) af hver arbejdsdag til exit :-)

Sikke et drama...den natur....

$
0
0
Jeg sad her i eftermiddag på terrassen i skyggen under den udrullede markise og betragtede den vrimmel der er for øjeblikket af hvide sommerfugle - vistnok Kålsommerfugle. De er faktisk lidt imponerende at se på, sådan nogen sommerfugle. Når de flyver virker det altid meget flaksende, men på en eller anden måde så ved de åbenbart hvor de flyver hen, for de kommer over hække og ned over græsset gennem haven og så op over den næste hæk. Eller meget flaksende mellem 2 træer i nabo-haven...eller udenom en stor busk og så over en hæk. Ret fascinerende at kigge på. 


Min have er som tidligere skrevet ikke ret stor og til den ene side har vi en fuldvoksen Bøgehæk og til den anden side en noget mere pjusket kun 5-6 år gammel bøgehæk, der mangler nogen år i at være fuldvoksen. De enkelte planter er lidt uens i størrelse, så foroven kan der være lidt huller eller mellemrum om man vil.

Jeg sad netop og så på sådan en Kålsommerfugl, der kom fra den ene nabo, fløj gennem haven og gennem den noget mere pjuskede hæk ind til den anden nabo for så at vende og flyve tilbage en meter længere henne mellem 2 ret uens bøgehækkeplanter. Men nej - den fløj lige ind i et edderkoppespind og blev hængende og baskede. Jeg sad og så lidt på den i en små 10-20 sekunder - det var kun 5 meter fra mig - så rejste jeg mig og gik hen for at se hvad der skete.

Der hang den og sprællede lidt, men så opdagede, jeg, at der allerede var kommet en Korsedderkop - ikke en ret stor en - ned til den og sad på dens krop.


Jeg formoder at edderkoppen bed den eller havde bidt den og sprøjtet sit giftstof ind i den.

Så begyndte Korsedderkoppen at kravle rundt sommerfuglen og langsom fik den bøjet sommerfuglens vinger i den ene side ind mod kroppen på sommerfuglen idet den blev ved med at kravle rundt og rundt om den. Da den var kommet ind til kroppen, så begyndte den med det andet sæt vinger og til sidst var begge vinger foldet/bøjet/rullet ind mod sommerfuglens krop.

Så var det lige som om den forstærkede sit spind ved at fare frem og tilbage til nogle af grenene og de andre spindliner. Sådan virkede det i hvert fald og til sidst blev den siddende ude i siden af spindet ved en gren, mens sommerfuglen stadig hang inde midt i spindet. Så skete der intet mere og jeg satte mig hen på min stol og holdt øje med den som den hang der.

Jeg har åbenbart været uopmærksom eller noget, for på et tidspunkt var sommerfuglen væk. Jeg rejste mig og gik hen for at hvad der var sket. På spindet kunne jeg på nogen tråde tydeligt se noget af støvet fra sommerfuglens vinger. Men selv sommerfuglen og for den sags skyld også edderkoppen var væk. Jeg prøvede virkelig at se hele området der ved hækken igennem, men jeg kunne ikke finde noget spor af dem. Mystiskt. Om de var faldet ned eller blæst væk eller edderkoppen havde taget byttet og gemt væk ved jeg så ikke.

Men sikke et drama og hvor fantastisk at se, hvordan Korsedderkoppen fik behandlet sit bytte Det har jeg aldrig rigtig sådan set før...eller lagt mærke til sådan rigtigt når jeg har set naturfilm i tv.

Og i morgen er det så første arbejdsdag efter sommerferien.....og arbejdsdage, dem er der kun 50 stk. tilbage af :-)

Ballet, koncert, kunstudstilling.....der planlægges stadig.

$
0
0
Her i dag sad Lillemor og jeg med programmet for Det Kongelige Teater og kiggede efter forestillinger vi godt gad se. Der er mange, rigtig mange der falder ind under den kategori. Pudsigt nok er skuespil ikke interessant for nogen af os, besynderligt nok, for vi har tidligere set en del forestillinger under, der dengang hed Arte, som ikke eksisterer mere. Altså vi koncentrerede os om Opera, Ballet og Koncerter.

Af Operaer var der et par stykker der kunne have interesse, men dem havde vi set/hørt - sådan da - men dog faldt vi over en der kunne være spændende.

Af balletter fandt vi tre og af koncerter fandt vi en. Vi gik så på nettet og købte billetter til følgende:

Opera:Il trittico af italienske Puccini. Spilles i Operahuset på Holmen. Puccini står for La Bohéme, Tosca, Madame Butterfly m.v., så det er rigtig godt. Den her forestilling er faktisk en gave til en af vores venner, der blev 60 år i foråret, så vi er et par stykker der skal afsted.

Ballet:Hübberiet. Balletmester Nikolaj Hübbe byder velkommen med smagsprøver fra forskellige balletter og indlagte overraskelser. Lyder spændende. Gamle scene.

Ballet:Come fly to me. Et causeri af moderne dans med udgangspunkt i Frank Sinatra's musik. Jeg er helt pjattet med Frank Sinatra og har ham ofte på CD-afspilleren herhjemme. Jeg har set nogle klip i TV fra den forestilling og glæder mig afsindigt. Gamle scene.

Ballet:Romeo og Julie. Shakespeares berømte historie koreograferet af John Neumeier. Musikken er af Sergej Prokofiev. Fantastisk musik. Lyt til den sats der hedder Riddernes dans/Dance of the Knights på f.eks. Youtube og I vil vide det. Fantastisk. Gamle scene.

Koncert:Mozart's blæsere. Det Kongelige Kapel's træ-blæsere (tværfløjte (?), obo, klarinet, fagot) spiller Mozart's Figaro's bryllup. Jeg har jo en hvis forkærlighed for Mozart og dette kun med trø-blæsere kan blive rigtig interessant. Gamle scene.

Derudover har jeg på nuværende spottet følgende kunstudstillinger jeg (og Lillemor) skal se:
Cool Moderne - Art DecoGl. Holtegaard. 21.08.2015 - 03.01.2016. Jeg er jo pjattet med Art Deco (og Skønvirke, Arts and Craft, Art Nouveau og Jugendstil...og Bauhaus og Funkis) så det her er en decideret Jan udstilling.

En smuk løgn - EckersbergStatens Museum for Kunst. 08.10.2015 - 24.01.2016. Det giver sig selv; Eckersberg er guldalderkunstnernes fader og Guldalderen er min foretrukne kunstperiode.

Johannes Larsen og AlhedOrdrupgaard. 11.12.2015 - 21.02.2016. Endnu en af mine favoritter som jeg sætter meget højt både som kunstner og som menneske. Har masser af bøger af og om ham og også en stribe træ-snit. Jeg besøger Johannes Larsen hus og museum i Kerteminde mindst en gang om året, hvad for mig nærmest er at betragte som den årlige pilgrimsfærd.

Ditlev BlunckNivågaard. Foråret 2016. Der er ikke kommet så meget - om noget - ud om denne udstilling endnu. Ditlev Conrad Blunck var en af Guldaldermalerne og født i Holsten var han præget af det tyske. Uddannet på Kunstakademiet i København og har vundet dettes store Guldmedalje. Valgte side til fordel for holstenerne i 3 årskrigen i 1848-1851 og meldte sig til deres oprørshær mod Danmark (som også Louis Gurlitt gjorde) og kappede dermed enhver forbindelse med Danmark. Et must for en guldalder-aficionado som mig.

Der kommer med statsgaranti og morgen kaffe flere udstillinger til på denne foreløbige liste.

Og apropos udstillinger, så var jeg senere på dagen i dag henne på vort Kunst- og Kulturcenter Gammelgår og se udstillingen "Kunst i Dullespjældet". En gruppe ældre kunstnere som vi dog alle kender i mange forskellige genre, nemlig komiker, filminstruktør og meget andet Erik Clausen, lead-guitarist i Gasolin Franz Beckerlee, Røde Mors Troels Trier og hans søn Lars Trier, tegneserieforfatteren og musikeren Flemming Quist Møller, guitarist i Burnin' Red Ivanhoe m.m. Ole Fich samt jazzsaxofonist m.m.Thomas Agergaard.  For pokker da en udstilling, jeg havde glemt både min mobiltelefon (og kamera) og kan derfor ikke vise billeder fra den udstilling. Den er meget humoristik sådan overordnede set, men alligevel meget overraskende. At se Ole Fich's meget naturalistiske surrealistiske malerier er fantastisk. Franz Beckerlee har noget Per Kirkeby over sig. De andre er ok men disse 2 er - synes jeg - de bedste. Udstillingen varer til 25. Oktober.

1. Oktober....

$
0
0
I dag er den d. 1. Oktober 2015.

Jeg er dermed påbegyndt min sidste arbejdsmåned = 22 arbejdsdage, før end pensionen kalder :-)

Jeg er rigtig begyndt at vænne mig til tanken og glæder mig.

Store Bramgås dag....

$
0
0
Jeg vågnede af uransaglige årsager tidligt i morges. Klokken var 03,20 og jeg lå og vendte og drejede mig, men kunne ikke finde hvile eller ro, så for ikke at vække Lillemor stod jeg op og gik nedenunder og satte over til krus kaffe. Vi havde været hos nogen af Lillemors pensionerede kolleger Mandag aften og spise og måske var der noget ved den ellers fremragende mad der gjorde at jeg vågnede tidlig...eller måske fordi jeg fik sen kaffe omkring 21-tiden, hvad jeg ellers aldrig gør. Drikker normalt aldrig kaffe efter kl.20 om aftenen.
Mens jeg ventede på kaffevandet skulle koge, satte jeg mig ud på terrassen for at ryge en cigaret. Det var bælgragende mørkt, det blæste en del - jeg sad dog i læ - og det var faktisk, eller snarere virkede det til, ret lunt. Så hørte jeg det, der i mørket; de her små velkendte slags bjæffe-lyde lidt a la små hunde. Bramgæs.
 
En flok trak over huset der i mørket. Jeg kunne ikke se dem, men jeg kunne høre dem. Og lidt efter endnu en flok,

Så var vandet klar og kaffen blev lavet. Jeg satte mig ud igen og i løbet af den næste times tid (og et par krus kaffe til og nogen cigaretter) hørte jeg små-flokke af Bramgæs trækkende der i mørket. Dejligt. Det er en herlig lyd de har. Som skrevet længere oppe, så kan deres "gækken" minde om - i hvert fald for mig - som små vovsers bjæffen. Da jeg senere på morgenen var kommet på arbejde, konstaterede jeg at Dansk Ornitologisk Forening oplyste at der her til morgen var set nogen flokke med antal af ca. 1.000 stk. trækkende over hovedstadsområdet. Okay - det er åbenbart Store Bramgåsdag...altså dagen hvor de store flokke trækker.


Billedet herover forestiller en flok Bramgæs, som jeg fotograferede på Værnengene for et par år siden.

Her til aften kan jeg så på Dansk Ornitologisk Forenings database DOFbasen se, at der over hovedstadsområdet er set masser af Bramgæs i dag; På Amagers sydvestpynt/Kongelunden var der meldt 9.000 trækkende, Fra Køge af op til 11.000 trækkende og så fremdeles i pæne bunker.

Det er sjovt med Bramgæs. Når de trækker nordpå om foråret, så er det efter samme mønster. De går det tidlige forår i Sønderjylland og i Vestjylland på marker i kanonstore flokke og fouragerer i dagevis/ugevis op til en måneds tid.  Så en dag tager fanden ved dem alle sammen og de trækker stort set alle sammen afsted på en enkelt dag eller 2 mod Nord til deres ynglepladser på Svalbard o.s.v. Det er imponerende, når vinden er sådan, at man oplever det. Jeg har oplevet adskillige flokke hvor der var i tusindevis i de enkelte flokke og selvfølgelig også flokke med 20-30-40-50 stk. eller et par hundrede. Uanset hvad, så er det ganske imponerende og så især det som med Traner, at man ofte hører dem før man ser dem. Jeg har prøvet at køre fra Agger Tange og ned til grænsen langs Vestkysten og se masser af Gæs og især Bramgæs på markerne og især ved Kammerslusområdet ved Ribe og Ballum Enge i tusindevis af Bramgæs, for så 2 dage efter kører den samme rute/tur tilbage nordpå og hvor alle marker stort set var tomme for Bramgæs. Ganske imponerende, at de stort set alle trækker på bare en enkelt dag eller to.

Så I nogen i dag ?
Viewing all 311 articles
Browse latest View live